Ifølge ophavsretslovens paragraf 1, ejer jeg ophavsretten til samtlige tekster, billeder, videoklip, lydklip (eller sagt på en anden måde: alt indhold) som er offentliggjort på dette websted med mindre andet udtrykkeligt er angivet.

Dog er det tilladt ifølge paragraf 22, at citere i overensstemmelse med god skik og brug, dog kun i det omfang, som er nødvendigt. Hvis du gør brug af paragraf 22, skal jeg gøre opmæksom på, at jeg ifølge paragraf 3, har krav på at blive krediteret med navn.

Kulturministeriet

Sådan lyder den officielle udgave af mine rettigheder. I realiteten vil jeg bare gerne spørges først, før du benytter noget af mit indhold (jeg har endnu aldrig sagt nej til en forespørgsel). (Jeg kan kontaktes via Kontakt-siden).

Specifikt om fotos

Alle rettigheder til fotos her på sitet, tilhører fotografen (som, hvis ikke andet er anført, er identisk med undertegnede; Michael Alø-Nielsen), og er omfattet af lov om retten til fotografiske billeder og lov om ophavsret. Fotos der er udlånt til udstilling på andre websites er ligeledes omfattet.

Det er derfor ikke tilladt at anvende disse fotos uden tilladelse. Hvis du ønsker at gøre brug af fotos som jeg har rettighederne til, er du velkommen til at Kontakte mig (så længe mine rettigheder respekteres, er jeg til at tale med).

 

Den følgende tekst og tilhørende videoklip er lavet af Francis Vachon og den originale tekst (på engelsk) kan ses her:
http://francisvachon.com/10-bogus-excuses-to-use-a-photo-you-found-on-the-internet/
Den danske oversættelse er lavet af Michael Alø-Nielsen (i tæt samarbejde med Google Translate!)

 

10 dårlige undskyldninger folk bruger, når de stjæler et foto fra Internettet

1. Der var intet “copyright” logo eller andet vandmærke på fotoet

Copyright er der automatisk. Så snart en amatør eller professionel fotograf rammer udløseren på kameraet, gælder alle copyright love dette foto. Derfor behøver en fotograf ikke at specificere på foto eller på sit website, at foto er beskyttet af copyright. Så medmindre der står andet, er der copyright.

2. Fotoet er på Internettet, derfor er det til fri afbenyttelse!

Er et foto let at kopiere, når det er på Internettet? Ja. Mister et foto sin copyrightstatus, når det bliver uploadet på internettet? Nej. Et foto bliver ikke magisk offentlig ejendom bare fordi det bliver uploadet til internettet. Fotografen beholder sin copyright og afhængig af land, gør han det et sted mellem 50-70 år efter sin død. Kun derefter vil det være offentlig ejendom.

3. Jeg fandt det på Google Image, derfor er det til fri afbenyttelse

Google Image er ikke et frit foto agentur. Google ejer ikke nogen fotos vist som et resultat af din søgen. Googles job er at finde fotos der passer til din søgning. Nogen andre ejer fotos og copyrights.

4. Det er på Facebook og alt på Facebook er offentligt domæne

Modsat almindelig viden, taber en fotograf ikke sin copyright når hans foto uploades til Facebook. Facebooks brugerregler siger:

Du ejer alt indhold og information, du poster på Facebook.Facebook
Så du kan frit dele et foto postet på Facebook? Normalt ja, men under betingelser. Facebooks brugerbetingelser siger:
Du bestemmer hvordan (dit foto) bliver delt via dine privatlivs- og applications-indstillinger.Facebook
Dette betyder at et foto på Facebook, kan deles af en anden bruger ved at bruge “del” knappen og kun hvis fotograften tillader det i sine indstillinger. Du må ikke gemme det på din computer og bruge det nogen andre steder på Facebook eller internettet.

5. Jamen jeg tjener ikke penge på dette foto! Det er kun til min blog/mit personlige website/min Facebook etc.

Om du tjener penge ændrer intet. Det er stadig en overtrædelse af copyrightloven. Her i Canada (der er også regler i Danmark), siger copyrightlovene at du kan få en bøde på mellem $100 og $5,000 pr. foto, hvis de bruges til et ikke kommercielt formål. Du tror, du aldrig vil blive sagsøgt for at bruge et foto til et ikke kommercielt website? Tro om igen. Det er usandsynligt, men det ER muligt. (det kunne være så meget som mellem $100 and $5,000 brugt på et kommercielt formål).

6. Der var fotografens logo/navn/e-mail som vandmærke på fotoet. Hvis han puttede det på, var det så han kunne reklamere for sin forretning, når vi deler fotoet, ikke?

Nej, simpelthen nej.

7. Dette foto ser ikke godt nok/professionelt nok/originalt nok ud, til at blive beskyttet af copyright.

Fotografér et stykke hvidt papir på et hvidt bord midt i en snestorm med din iPhone. Dette foto vil være lige så beskyttet af copyright som det sidste kendis foto af Annie Leibovitz skudt med $200,000’s udstyr.

8. Jeg ér på dette foto, derfor må jeg bruge det!

Dette virker logisk, men nej. Efter loven er det fotografen der har copyright på dette foto, fordi han tog det. Fotografiet er HANS artistiske fortolkning af dig. Så hvis du blev fotograferet mens du var til en sportsbegivenhed eller du var motivet på hans gadefoto, skal du spørge fotografen først, før du bruger det. Hvis du har hyret en fotograf til at fotografere dig, har han formentlig givet dig tilladelse til at bruge det. Dog har han stadig copyrighten.

9. Jeg skrev fotografens navn under fotoet på mit website. Det er god reklame for ham!

I de 7 år jeg har været professionel fotograf (Francis Vachon), er der aldrig nogen, der har ringet for at hyre mig og har sagt, at de fandt mit navn tilfældigt på et foto på Internettet. Copyright loven inkluderer begrebet “monopol til økonomisk udnyttelse” af et foto. Kun ejeren af copyright kan bestemme, hvordan et foto skal bruges. At gøre “reklame” for fotografen er ikke nogen gyldig eller lovlig grund til at bruge et foto uden først at spørge fotografen. Særligt når det ifølge loven er påkrævet i de fleste lande, at man krediterer under et foto, selvom man har betalt for at bruge det.

10. Millioner af mennesker gør det!

Dette argument holder ikke. Medmindre du kan vise mig loven, der siger hvor mange mennesker, det nøjagtigt kræver, der gør noget ulovligt for at gøre denne handling lovlig.

Når alt dette er sagt …
Er det muligt, at overvåge nettet og stoppe alle overtrædelser af copyright? Nej det er teknisk umuligt, at stoppe nogen fra at kopiere dine fotos og det ville kræve tre liv at sagsøge alle overtrædelser. Lad os sige det sådan her: Hvis du ser en ubevogtet cykel i en park, ville du så beslutte ikke at stjæle den fordi du var bange for at blive fanget, eller fordi du ved, det er moralsk forkert? Hvis det er den første, kan jeg ikke hjælpe dig. Hvis det er den sidste, vil denne post måske ændre din opfattelse af, hvordan “vi” skal bruge fotos på Internettet.

Når du afspiller dette videoklip er YouTubes servicevilkår gældende.

 
Close Menu